Det er snart fire måneder siden jeg sidst har skrevet på denne blog, og da jeg kan se at der stadig er nogen der tjekker den, må jeg jo hellere skrive lidt igen.
Det starter kort med en lille genopfrisker omkring mine eksamener i år. Mundtligt gik det ikke så godt. Jeg fik 00 i AT, hvor jeg havde, i samarbejde med engelske og historiske metoder, analyseret “The Sun Also Rises” af Ernest Hemingway, og sammenlignet det med samtiden (1920′erne, så vidt jeg husker). Opgaven var præget af manglende seriøsitet, og manglende bog, før kort før jeg skulle bruge den.
Jeg fik 02 i både fransk og idræt. Først idræt, hvor jeg trak det op, især pga. mine evner indenfor fodbold (hvem havde troet jeg kunne bruge det til noget engang), da jeg intet ved om hvad der sker med blodet, når man højdetræner. Dernæst var det fransk, hvor jeg trak et emne om kvinderoller i Afrika. Emnet var som sådan fint nok, og det er ikke svært at snakke om, hvis det ikke var fordi det skulle foregå på fransk.
Den sidste mundtlige var engelsk, hvor jeg fik et 7-tal. Det var den jeg gik mest op i, da det trods alt var den sidste eksamen. Her trak jeg en tekst om kvinderoller i England (så nu ved jeg efterhånden noget om kvinderoller), og for en gangs skyld, havde jeg let ved at finde symboler i en tekst.
I maj var der skriftlige eksamener, som gik bedre end forventet til gengæld. 4 i engelsk (ikke bedre end forventet, men præcis det forventede), 7 i fransk (ved ikke hvad der skete der. Gjorde virkelig noget ud af det, hvilket trak mig en karakter over årskarakteren), samt 10 i dansk (jeg har altid elsket at skrive essays, og det gav altså pote, med to karakterer over årskarakteren. Hård lærer evt.?)
Samlet gav dette et snit på 4,0, som jeg ikke var helt tilfreds med, men som jeg er overbevist om jeg kunne gøre bedre, hvis jeg ville det.
Efter eksamenerne, var der selvfølgelig studenterkørsel, som var superhyggeligt, og noget jeg ikke vil glemme, det er helt sikkert.
Så springer jeg let og elegant til 30. juli, hvor jeg skulle få at vide, om jeg kunne komme ind på et studie, hvor jeg havde historie som 1. prioritet. Samme dag havde min balancenerve valgt at tilegne sig en virus, som medførte at jeg lå i sengen, mens mor satte sig ved computeren og loggede ind, hvilket næsten gjorde det mere nervepirrende, da hun trykkede koden forkert første gang. Men heldigvis kom jeg, som de fleste der læser denne blog ved, in på studiet, som starter på tirsdag. Dette kommer der mere om senere i indlægget.
For samtidig skulle jeg jo også flytte. I første omgang fra min lille hytte og over i gæsteværelset. Min svimmelhed gjorde, at mor gjorde det meste, mens jeg lå med kvalme og sagde hvis noget skulle eller ikke skulle med. Det lykkedes dog at få pakket det hele sammen, og ugen efter om fredagen, kom far og Bente og hentede mine ting, og mig, og så kørte vi til Odense, hvor jeg nu bor på Kaj Munk Kollegiet. Indflytningen gik godt, men der er stadig lidt smårodet på værelset, og samtidig har jeg ikke nogen sambo, som jeg havde forventet jeg ville have.
I onsdags fik jeg gang i fodbolden igen. Jeg er begyndt at spille i FC Campus, som er en klub for studerende på universitetet. Uden at kunne sige så meget efter en træning, virker det til at være en god klub socialt, som jeg hurtigt kan falde ind i, og samtidig var det en hård første træning, hvor jeg ud over træthed, præsterede at pådrage mig tre vabler på mine to hæle. Men pga. mangel af spillere til i morgen, får jeg allerede min debut der, hvor vi skal spille imod Allesø GF. Det er lidt underligt at starte på Fyn, og pludselig er det helt andre hold man spiller imod, men det bliver spændende.
Men tilbage til studiet, hvor der var introarrangement hele dagen torsdag til fredag. Det hele startede dårligt, med at jeg kom to timer for sent, bl.a. pga. en punkteret cykel. Men det eneste jeg ikke blev del af var morgenmaden og navnerunden (hvilket betød, at jeg var nødt til at hilse på folk senere). Men vi har fået en masse information omkring studiet, mødt vores tutorer og undervisere, samt hilst på hinanden. Dette ved både en fest og begivenheder, som var planlagt på forhånd. I starten var det akavet, fordi man ingen kendte og derfor bare sidder genert og kigger rundt, men efter i går, har jeg følt at jeg har fået snakket med nogle søde mennesker.
Jeg glæder mig allerede til studiestart den 1. september, hvor jeg regner med at komme til at skrive mere her, og fortælle om hvordan det går til fodbold, derhjemme og på studiet.